Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

Pædagogisk værdigrundlag

Tofteskovens Børnehuse i Juelsminde

 

Vores værdigrundlag tager afsæt i de pejlemærker, som fremgår af Hedensted Kommunes Børn- og ungepolitik og Dagtilbudspolitik. Dette danner grundlag for vores pædagogiske praksis:

 

 “Mod på livet og lyst til læring”:

Vi ser det enkelte barn som unikt - og at alle børn er forskellige.

 

Gennem anerkendende, nærværende voksne styrkes det enkelte barns kompetencer, med respekt for barnets nærmeste udviklingszone. Øvelse gør mester - og der er plads til fejl - det lærer vi mest af.

 

Vi følger barnets spor -  med nysgerrighed, tålmodighed og plads til fordybelse med barnet og børnegruppen. 

 

“Gode steder at være og lære - i fællesskaber”

Alle har brug for en god ven - citat fra et barn :)

Gennem understøttende fællesskaber skabes grobund for det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

 

Samtidig skabes grobund for opøvelse af mentaliseringsevne, empati og en gryende fornemmelse for demokrati, med- og selvbestemmelse - i et børneperspektiv.

 

“Forældre og andre betydningsfulde voksne gør en forskel”

Gennem ligeværdig dialog og vidensdeling omkring det enkelte barn skabes forudsætninger for et godt og respektfuldt forældresamarbejde.

 

Samtidig skal der være gennemsigtighed i kommunikationen mellem forældre og daginstitutionen, blandt andet via forældre-AULA. Herved skabes tillid, tryghed og tydelighed.

 

“Sundhed - fysisk og mentalt”

Vi voksne skaber differentierede fysiske og mentale rammer for børnene, både sansestimulering og bevægelsesglæde, men også plads til ro, stilhed og fordybelse.

 

“Måden vi er sammen med børnene på”

Vi voksne skal skabe rammerne for læring hele dagen, både i rutiner, overgange og aktiviteter - og ikke mindst skal vi skabe læringsmiljøer med plads til leg.

Legen er betydningsfuld, idet det er her, at børnene forstår deres verden. Her går vi voksne foran, ved siden af og bagved børnene, så vi er klar til at støtte op omkring børnenes indbyrdes relationer. 

 

Ovenstående er blevet til ud fra dialoger og stikord fra personale i efteråret 2021/forår 2022